NokiMo
ytringspligt
ytringspligt

patreon


Status på Ytringspligt

Hej allesammen!

Hvad er der egentligt sket med Ytringspligt? Det er to måneder siden af vi sidst lagde et afsnit op og flere af jer har været søde at spørge ind til hvor programmet er blevet af, så her kommer en forklaring.

Vi har kørt YouTube showet i over tre år og det har for det meste været en stor fornøjelse at lave. Det har været en spændende oplevelse, at grave ned i rapporter, nyheder og gakkede historier. Her på det seneste, særligt efter valgets mange løftebrud, tydelig korruption og generelt bananrepublik-lignende tilstande, har tingene ændret sig for Alex. Rollen i podcasten var som en modpol til Lars, som den af os der oftere tog pragmatiker-hatten på og skulle se det gode i regeringens beslutninger. Den hat er faded væk, i takt med at tillid til regeringen er faded væk.

Derfor er vi gået på sæsonpause (efter en tre år lang sæson). Ytringspligt er ikke lukket. Vi er ikke uvenner. Politik-batteriet skal bare lades op.

Vi er begge stolte over det online fællesskab der er blevet etableret over de sidste par år, at podcasten har haft flere end en kvart mio forskellige lyttere forbi, samt mange millioner afspilninger.

Men for nu skal batterierne lades op. Showet går på en pause og ligesom The Avengers, så vender vi tilbage, når uretfærdigheder i samfundet skal peges ud.

I løbet af de næste par uger optager vi et ‘Tak for nu og på gensyn’-afsnit. I den forbindelse vil vi gerne tage i mod jeres spørgsmål. Fyr løs i kommentarerne herunder.

Tak for støtten igennem årene!

Bedste hilsner, Lars & Alex.


Related Creators